Den tilsynsførende bedes kontaktet vedrørende mangler, uorden, uregelmæssigheder eller uopsættelige reparationer.
Den tilsynsførende vil i samarbejde med administrationen træffe de nødvendige beslutninger.
Telefon 28 19 28 52 har følgende telefontid
Mandag til fredag 9.00 til 12.00
Alle med adgang til internettet kan tilkalde viceværthjælp via vores web-side.
vicevært@lejebolig-kalundborg.dk
Administrationen bestræber sig på at skabe et positivt samarbejde med ejendommens lejere. De kan altid indhente vejledning hos administrationen. I fællesskab kan der i de fleste tilfælde findes en tilfredsstillende løsning.
Ejendomsselskabet KLB
Amagerlandevej 252
2770 Kastrup
Ved lejemålets oprettelse skal De:
Efter udlejers modtagelse af Deres opsigelse vil der bliver afholdt et foreløbigt flyttesyn inden for almindelig arbejdstid 9.00 ? 15.00 med henblik på at fastsætte omfanget af istandsættelsen.
Medmindre andet skriftligt aftales, skal istandsættelsesarbejderne udføres af udlejers håndværkere.
Når lejemålet er fraflyttet, ryddet og rengjort afleveres nøgler til lejemålet (herunder postkassenøgler). Manglende eller uoriginale nøgler erstattes.
Det kontrolleres bl.a.:
Såfremt lejemålets tilstand ved flyttesynet er således, at der kræves ekstraordinære foranstaltninger for at bringe lejemålet i stand til genudlejning og det medfører forsinkelse af den efterfølgende lejers indflytning, er udlejer berettiget til at give denne et afslag i lejen herfor, og at medregne dette og afhjælpningsomkostningerne i den fraflyttende lejers depositum.
Rettidig betaling er senest den 1. hverdag efter forfaldsdagen.
Denne betalingsfrist bedes overholdt. Ved forsinket betaling opkræves påkravsgebyr samtidig med den efterfølgende betaling, jf. lejelovgivningen.
Vi anbefaler, at De tilmelder betalingen til betalingsservice gennem bank/sparekasse, dermed sikres også, at betalingen altid sker rettidigt.
I lejligheden kan der være gulve, som er lakeret efter en omfattende bundbehandling (afhøvling, slibning og lakering). Gulvene skal vedligeholdes af lejeren og kan – under forudsætning af rigtig vedligeholdelse – holde sig smukke i mange år.
Løst, tørt snavs fjernes ved støvsugning eller aftørring med en hårdt opvredet klud.
Vask skal foretages med varmt vand (eventuelt med lidt eddike) – så varmt som muligt. I vaskevandet må kun anvendes sæbespåner.
Vandforbruget skal være moderat og eftertørring foregå hurtigt. Hård smuds, så som skomærker, fjernes med benzin eller mineralsk terpentin. Det frarådes at vedligeholde med voks eller polish. Såfremt der anvendes vaskemidler med f. eks. silikone, skal gulvet afslibes, inden genlakering kan finde sted.
Gulvene er lakeret med vandbaseret lak. Genlakering skal foretages af lejeren, inden lakken er gennemslidt, og kan da foretages uden forudgående afslibning. Mangelfuld vedligeholdelse, som konstateres ved fraflytning indebærer, at opretning af gulvenes vedligeholdelsestilstand finder sted for fraflyttende lejers regning.
Såfremt der i forbindelse med indbrud eller vandskader sker skade på privat indbo, skal dette meldes til lejerens eget forsikringsselskab.
Parabolantenner må ikke anbringes på ejendommens tag eller læ-/ydermure og altaner, hverken mod gård eller gade.
I forbindelse med kommunens krav om kildesortering af affald skal affaldet fordeles i de dertil indrettede containere, såsom glas-, pap- og papir-, tørt og vådt affald. Endvidere skal lejeren sammenkrølle papaffald, så det fylder mindst muligt.
Storskrald afhentes efter direkte aftale mellem lejer og renholdningsselskab eller afleveres på nærmeste genbrugsstation.
Deponering af affald, indbo og lignende på fælles arealer vil medføre øjeblikkelig opsigelse opsiges jf. lejelovens § 83 litra e. og §93 litra g.
Det er ikke tilladt at have egne vaske- eller opvaskemaskiner i lejemålene uden en skriftlig aftale.
Det er under ingen omstændigheder tilladt at holde nogle former for husdyr. Overtrædelse af dette vil medfører ophævelse af lejemålet jf. lejelovens § 83 litra e. og §93 litra g.
Dette gælder også ved pasning/besøg af andres husdyr.
Husdyr er kun tilladt hvis der forlægger en skriftlig tilladelse hertil fra udlejer.
Maskiner, der kan medføre støjgener for naboer, skal anbringes på et støjabsorberende underlag. Det henstilles at man ikke bruger støjende husholdnings-, opvaske- eller vaskemaskiner i tidsrummet mellem kl. 22.00 og kl. 8.00. Brug af boremaskiner og andre håndværksmaskiner samt hamren og banken må kun finde sted på: HVERDAGE mellem kl. 8.00 og kl. 19.00 samt Weekender mellem kl. 10.00 og kl. 17.00
Musik: Benyttelse af musikanlæg, TV, musikinstrumenter samt musikudfoldelse skal ske med fornøden hensyntagen til de øvrige lejere. Ved afholdelse af fest bør man advisere beboere i egen opgang og de nærmeste genboere.
Boremaskiner må kun benyttes fra kl. 08.00 – 19.00. Weekender fra kl. 10.00 ? 17.00.
Symaskiner og lignende maskiner, der medføre støjgener, skal anbringes på et underlag der dæmper støjen mest muligt. Her gælder det samme tidsrum som med boremaskiner.
Parkering må kun finde sted på de indrettede parkeringspladser.
Lejligheden skal bibeholdes i sin oprindelige form. Se i øvrigt lejekontrakten om bestemmelser om ændringer af det lejede.
Leg, støjende eller uberettiget ophold på trapper, kældre og vaskerum er forbudt.
Barnevogne, cykler, legeredskaber, flasker, papkasser eller andre private effekter må ikke henstilles på trapper og reposer.Ejendomsfunktionærer eller andre med lovligt ærinde, har ret til, uden særlig varsel, at skaffe sig adgang til de udlejede kælderrum.
Lejer søger selv for, at hængsler bliver smurt med olie, og at tætningslister aftørres en gang årligt
Døre med dørpumpe skal være lukkede og må ikke holdes åbne ved anbringelse af sten, træstykker eller lignende.
Alle aflåselige døre skal låses efter brugen.
Branddøre må aldrig blokeres!
Pulterrumsdøre skal altid holdes aflåsede. Pulterrum, der ikke holdes forsvarligt aflåsede, inddrages.
Ved fraflytning indgår malede altaner under den for lejlighederne gældende istandsættelsespligt.
Efter indflytningen er der følgende normer for pleje og vedligeholdelse af ejendommen, som skal efterleves af samtlige beboere i ejendommen.
For ejendommens garage / depotrum gælder følgende ordensregler:
Fejl eller uorden ved installationer til varme, el, vand og afløb skal omgående meldes til administrationen via telefon eller under boligservice på hjemmesiden.
Lejer er pligtig til at refundere ejendommen alle udgifter stammende fra utætte cisterner o. lign. som man har undladt at anmelde.
Som en hjælp til selvhjælp, kan administrationen oplyse, hvorledes der sædvanligvis forholdes, når der opstår problemer med lejligheden i det daglige.
Hvis denne skade opstår: Bestiller udbedring: Betaler regning :
Stoppet afløb frem til faldstamme Lejer Lejer
Defekt kloakledning / faldstamme Udlejer Udlejer
Cisternen løber lejer lejer
Afkalkning af blandingsbatterier Lejer Lejer
Reparation af varmeinstallation Udlejer Udlejer
Defekt rørledning (vand/varme) Udlejer Udlejer
Vedligeholdelse køleskab / elkomfur lejer lejer
Nødvendig udskiftning af samme Udlejer Udlejer
Defekte elkontakter lejer lejer
Defekte låse Lejer Lejer
Revnede/ituslået ruder Lejer Lejer
Utæt tag Udlejer Udlejer
Vandskader i lejligheden Udlejer Udlejer
Punkterede ruder Udlejer Udlejer
Udvendige skader Udlejer Udlejer
Defekt toiletbræt Lejer Lejer
Kondensfugt kan være et problem i beboelseslejemål. I de fleste tilfælde stammer fugten fra brugen af lejlighederne, dvs. kropsfugt, damp fra madlavning og opvask, fugt fra div. husholdningsmaskiner og fugt fra badeværelser. En normal familie afgiver således ca.16 liter vanddamp i døgnet. Denne type fugt skal bortledes af beboerne, der skal sørge for forskriftsmæssig udluftning (minimum 10 min. ca. 4 – 6 gange dagligt). Det kan samtidig oplyses, at fugtig luft er vanskeligere at opvarme end tør luft, så det lille varmetab, der er ved udluftning af boligen, bliver indhentet gennem billigere opvarmning.
Fugt kan medføre mugangreb på ydervægge, såfremt der henstår møbler tæt op ad væggen. I tilfælde af stillestående luft, vil luftfugtigheden kondensere (p.g.a. manglende luftcirkulation), og der kan i så fald ske skader på møbler / bygning. Kondens dannes altid på de køligste bygningsdele.
I badeværelset skal vægge og gulv aftørres umiddelbart efter hvert bad. Derved forhindres unødig fordampning samt kalkdannelser på vægge og gulv. Flisebelægning på vægge og gulv må ikke afrenses med afkalkningsmiddel, da det opløser flisefugerne.
Skulle man få kalkbelægninger, afrenses med husholdningseddike. Der må ikke anvendes saltsyre til WC, håndvask og afløb. Saltsyre ødelægger glasuren på saniteten og ætser afløbsrørene. Sanitet rengøres bedst med wc-rens og universalrengøringsmiddel. Gulvafløb – herunder vandlåsen – renses manuelt for hår og sæberester inden eventuel anvendelse af afløbsrens. Efter hvert bad bør der foretages en grundig udluftning af baderummet.
Når der opstår fugt/dugperler på den indvendige side af glasset, skyldes det for stor forskel mellem temperaturen inde og ude, hvilket normalt afhjælpes ved udluftning. Skru ned for radiatorventilen og lad vinduet stå åbent i ca. 15 ? 20 min.
Gentagne grove overtrædelser af ejendommens husorden kan medføre opsigelse eller ophævelse af lejemålet i henhold til § 83e og 93 g i lov om leje.
Administrationen og vicevært har ret til at påtale overtrædelse af husordenen, og anvisningerne skal følges.
I øvrigt henvises bestemmelser i lejekontrakter og lejeloven.
Vi citerer i øvrigt fra Lejeloven angående opsigelsesgrund fra udlejers side:
Gældende lov pr. 1.2.2003
Udlejer kan bla. opsige i følgende tilfælde
Når De ønsker at opsige Deres lejemål skal dette ske skriftligt til vores adresse.
Oplys som minimum:
adresse
bolignr
evt ny adresse
dato for fraflytning
Ønsket dato for flyttesyn af lejemålet
telefonnummer vi kan kontakte Dem på for aftale af fremvisninger.
Husk at datere og underskrive deres opsigelse!
Oplys endvidere om de ønsker at vi skal forsøge at udleje deres lejemål inden opsigelsesperiodens udløb. Evbolig påregner i så fald et mindre gebyr herfor.
Så snart deres opsigelse er modtaget sender vi Dem en skriftlig bekræftelse herfor.
De vil skriftligt få besked når ny lejer har underskrevet lejekontrakt.
Lejemåler skal være helt tømt ved flyttesynet. Nøglerne til lejemålet bedes afleveret ved flyttesynet.
Afregning af depositum mm vil finde sted senest 6 uger efter flytterapporten er underskrevet (hvis frigørelsesdatoen er senere end synsdatoen er frigørelsesdatoen gældende). Opgørelse vedr varmeforbruget vil blive fremsendt, når varmeregnskabet foreligger.
Mandag til Fredag- 9.00 til 12.00
Copyright © 2024 Lejebolig Kalundborg - All Rights Reserved